Hvem er vi

I Catri tilbyder vi intensive forløb sammensat ud fra den enkelte families behov for støtte og hjælp.


Vi har stort fokus på sammenhæng i vores forløb. Vi ved at velfungerende tværfaglige indsatser, hvor de involverede fagpersoner løbende har kontakt, har størst effekt på indsatsen. Vi er ofte de fagpersoner, der kommer tættest på familiens hverdag. Vi fungerer som brobygger/tovholder imellem familien og andre fagpersoner, hvor vi, igennem tillidsfulde relationer til den unge og familien, kan være med til at styrke relationen til andre fagpersoner.


Vores ønske er, at barnet/den unge samt dennes familie, oplever en sammenhængende og koordineret indsats.

Tara Catrionna Magill

Tara er uddannet pædagogisk sociolog, og har arbejdet med børn, unge og familier med særlige behov de sidste 10 år. Tara har blandt andet været med til at udvikle metoden “Relationel velfærd” for særlig udsatte familier i Aarhus Kommune.

Tara har arbejdet som udviklingskonsulent og teamleder i en privat virksomhed, hvor der blev ydet en særlig tilrettelagt indsats i hjemmet hos familier med komplekse problemstillinger, herunder også for unge med spiseforstyrrelser. 

Tara har derudover haft selvstændig virke med fokus på familier ramt af spiseforstyrrelser.

Tara har stor interesse i at nytænke tværfaglige indsatser for børn, unge og familier der er særligt udfordret, og har samtidig stor erfaring i tværprofessionelt samarbejde i forbindelse med indsatser i hjemmet.

Lykke Beck

Lykke er uddannet pædagog, coach med speciale i relationer, stress og mindfulness samt psykoterapeut MPF. Lykke har siden 2015 haft egen praksis som coach og psykoterapeut, og har stor erfaring med samtaler med mennesker i forskellige livs- eller traumatiske kriser, samt deres pårørende. Lykke anvender flere psykologiske retninger i helhedsorienterede indsatser.

Ved siden af sin praksis som psykoterapeut, har Lykke de seneste år ydet en særlig tilrettelagt indsats i hjemmet hos familier med komplekse problemstillinger som bl.a. børn/unge med spiseforstyrrelser, angst, depression, OCD, skolevægring, autisme og ADHD, og forældre med belastningsreaktion, stress, angst, depression og sorgreaktion. Lykke har stor erfaring med familiebehandling og tværfagligt samarbejde ifm. indsatser i hjemmet.